“Han (Simon Toldam) laver musik, der giver dig hørelsen, kroppen og nuet tilbage”
MULD - genfortolkning af Danske folkeviser
Simon Toldam – klaver
Thomas Morgan – kontrabas
Jakob Høyer – trommer
MULD er et musikalsk projekt i krydsfeltet mellem dansk folkemusik og improvisationsbaseret samtidsmusik. Projektet tager afsæt i samlingen Viser på Valse (ca. 1900–1920), som jeg arbejder med i dialog med Dansk Folkemindesamling. Den kunstneriske idé er at genfortolke udvalgte viser der resonerer i mig og min musikalitet, og herefter integrere originalmaterialets frasering, intonation og rytmiske særpræg i et personligt tonesprog.
Det er centralt, at viserne eksisterer som lydoptagelser frem for noder. Optagelserne rummer nuancer i frasering, intonation og timing, som åbner for flertydighed. Denne bliver et aktivt kunstnerisk rum, hvor musikken ikke er afsluttet, men kan forskydes og videreføres.
Et bærende idé i projektet er forbindelsen mellem folkemusik og jazz: begge traditioner bygger på en improvisatorisk tilgang, hvor musikken formes og genopfindes i mødet med den enkelte musiker. I folkemusikken er denne praksis historisk forankret i mundtlig overlevering gennem generationer, hvor variation og personlig fortolkning er bærende elementer. Denne fælles tilgang danner fundamentet for projektets æstetik.
Lyt på eksempler på original-materiale og mine genfortolkninger der ———>
Foto: Andreas Omvik